FAQ

Her kan du læse om de typiske spørgsmål i forbindelse med PTOKS implementering

  • Hvis et barn har ordineret PTOKS hver 4. time pga score 3 til aftenstuegang og i løbet af natten så bedres og scorer 1, kan spl. så nedjustere til hver. 6 time efter algoritmen med forventet efterbevilling til stuegang næste dag? Det kliniske skøn, barnets søvn, lægens søvn…..

SVAR: Hvis barnet PTOKSes lavere end tidligere må de selvfølgelig gerne skrue ned for intervallerne, så er det jo en ny situation. Med mindre selvfølgelig at der er andre ordinationer (som f.eks. blodtryksmåling på et commotio barn etc.)

  • Hvis et barn skal PTOKSes eksempelvis hver 6.time. Dette rammer kl.02 om natten. To timer forinden skal barnet forstyrres med antibiotika. Må man så fremrykke tidspunktet og samle procedurerne for at forstyrre barnet mindst muligt?

SVAR: Ja, man må gerne rykke tidspunkterne frem. I ovenstående eksempel vil det være yderst relevant at rykke tidspunktet frem. Man kunne også forestille sig et barn som har en PTOKS på 0 – som skal have foretaget en ny vurdering kl. 04. Her ville det også give mening at rykke tidspunktet frem og lave PTOKS måling om aftenen i stedet for. Så hellere rykke en PTOKS måling frem i stedet for at skubbe den således at der længere tid end planlagt.

  • Vi går vinteren i møde med masser virusinfektioner og feber. De får herved let en score, hvor de skal P-tokses ofte pga feberen og dermed forhøjet puls. Hvad tænker du om, at vi skal forstyrre børnene hver time, når vi har en logisk forklaring på den forhøjede puls? Er der en måde, hvorpå dette kan undgås?

SVAR: Hvis et barn grundet feber har en høj puls som udløser en PTOKS score 7-8 og vi ikke er bekymret for barnet sv.t. denne PTOKS score – Så er det her lægen skal på banen. Lægen skal så lave en PTOKS plan for det aktuelle barn. En plan som indeholder tilladelig samlet PTOKS score og observationshyppighed. Derudover skal lægen i PTOKS planen forholde sig til hvilke parametre der må afvige, da det er ret relevant at vide på det eksempelvis er RF eller puls som må udløse en højere score uden det giver anledning til bekymring. Dette skal dokumenteres i TOKS, ordination SFI – da det da vil være synligt i PTOKS grafen og på oversigtsbilledet.

  • Vi har en kommentar til SFI’erne omkring ilttilskud; Hvis du skriver 21% medvirker det, at patienten score 2 point på denne parameter. Hvis du skriver 0% scorer patienten 0 point. Men egentlig ligger patienten, der enten får cpap atm eller ingen respitationsstøttende behandling jo i 21%.

SVAR: For patienter i CPAP eller Highflow (HNF) er det  udelukkende ilt vi kan bruge. Hvis et barn ligger i 6 liter highflow med 21% ilt svarer det til ca 1,2 liter ilt – det er derfor ilt% er bedre at bruge.
For patienter som ikke får respirationsstøttende behandling skriver man 0.